Der er i øjeblikket (efteråret 2011) ingen ledige stillinger hverken for farmakonomer eller farmaceuter
(Da der af mange grunde hurtigt kan opstå behov for at ansætte en ekstra farmakonom må du gerne sende os en mail, som vi så kan have liggende i tilfælde af, at der opstår vakance. Sådanne henvendelser behandles strengt fortroligt og sendes til en af nedenstående personlige mailadresser: souschef Marianne D. Larsen
marianne@virumapotek.dk eller apoteker Steffen Kjær
sk@apoteket.dk. Derfor: brug
IKKE virum@apoteket.dk til uopfordrede ansøgninger, da denne mailbox er åben for og ses af alle medarbejdere).
Seneste stillingsannonce fra foråret 2011 - stillingerne er besat.
Stillingsannonce for 2 farmakonomer - opslået 22.02.2011 - nedtaget 20.03.2011
Vi søger farmakonomer, der er glade for kunder, og som har lyst til all-round-arbejde i alle dele af apotekets efterhånden mange aktiviteter, herunder evt. lejlighedsvis i vores afdeling for maskinel dosisdispensering. Vi har apoteksudsalg i Sorgenfri og i Brede, som du af og til skal afløse i.
Apoteket har en hollandsk KLS lager-robot.
Interesse for lagerstyring/lagerpleje/logistik er en fordel, ligesom interesse for IT. Vi er også åbne over for dit evt. ønsker om ansvarsområder.
Vi har ikke specielle ønsker vedr. alder. Er du af anden etnisk baggrund end dansk er det et krav, at du taler og skriver flydende og forståeligt dansk uden særlig accent, da vores adelsmærke netop er at give vores kunder en fyldestgørende og let forståelig information.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale - vi venter gerne på den rette.
Arbejdstid er efter aftale. Når du er skemalagt på apoteket er arbejdstiden normalt 09.00-17.30, fredage 9.00-18.00 og lørdage 9.30-13.30. Er du i apoteksudsalg er den 9.15-17.45 - frokost betalt. Skal du være i dosisafdelingen kan der være flekstid inden for tidsrummet 07.30 - 17.30.
Du har godt humør, gå-på-mod, samarbejdsevner, er fleksibel og har præsentabel fremtræden, ligesom vi går ud fra, at du hører til den fagligt engagerede og ansvarlige type, der kan tage selvstændige initiativer og beslutninger. Du er god til selv at situationsfornemme, hvor arbejdsindsatsen lige nu skal lægges. Herunder forventer vi, at du også vil bidrage til apotekets fortsatte udvikling. Afhængig af funktioner og ansvarsområder er der evt. tillæg af Ny Løn. Det drøfter vi når du har været hos os en tid. Vi følger naturligvis overenskomsterne, men hvis du er fleksibel - så er vi det også.
Virum Apotek er et apotek lidt over gennemsnitsstørrelse med 27 faste medarbejdere (plus 2 nye) og havde en omsætning excl. moms på 67 mio. kr. i 2010. Vi har et godt kollegialt og socialt samvær, og vi lægger vægt på hver dag at omgås i et hyggeligt og humoristisk arbejdsklima helt uden kliker og mobning. Vores kunder kan godt lide glade medarbejdere med en sjov bemærkning og et smil på læben. Vi har såvel skovtur som julefrokost hvert år samt en madklub for farmakonomer og elever.
Især op til højtider har vi stort arbejdspres i dosis-afdelingen, og der kan være dage med arbejde før kl. 9 og efter kl. 17.30 samt i enkelte weekender.
Vores mål er at give kunderne en hurtig. professionel og personlig situationstilpasset betjening og information, der fremfor alt skal ydes venligt og imødekommende. Vores mål er, at ingen kunder forlader apoteket med et uløst, lægemiddelrelateret problem. Vi arbejder bl.a. med kvalitetsstyring, faglig udvikling, intern uddannelse og træning, samt uddannelse af farmakonomelever. Bortset fra sommersæsonen har vi en dag hver uge morgenmøde fra 8.30 - 9.00. Vi har direkte og just-in-time-ekspedition af samtlige recepter i skranken, og vi har en foresendelsesafdeling.
Som IT-system anvender vi PharmaNet fra Datapharm A/S. Vi har pr. 2. august 2010 installeret en hollandsk KLS-lager- og fremtagnings-robot. Vi deltager aktivt i kædesamarbejdet A-Apoteket, kædens kampagner og varesortiment m.v. (apoteker Steffen Kjær er p.t. næstformand i kædens bestyrelse). Vi bruger Nomeco som 100% grossist, og her bruger vi VMI.
Apoteket har rygepolitik. Der må
i dine pauser ryges udendørs samt ved koldt/vådt vejr i rengøringsrummet. Alle andre lokaler er røgfri.
Få flere oplysninger hos souschef, farmakonom Marianne Daring Larsen på tlf. 4585 5510 eller via E-mail marianne@virumapotek.dk Se også afsnittet om Arbejdspladsvurdering på denne hjemmeside.
Ring eller send os en skriftlig ansøgning og fortæl lidt om dig selv og dine arbejdsmæssige interesser samt dit curriculum vitae, herunder tidligere ansættelser. Send gerne ansøgningen på ovenstående mail-adresse eller pr. alm. post til: Virum Apotek, Frederiksdalsvej 73, 2830 Virum.
Chauffør - deltids (opslået 21. marts 2006 - nedtaget 2. april 2006) - stillingerne er besat.
Vi søger en deltids chauffør 2 x 4,5 timer ugentlig i tidsrummet 13.00 - 17.30 til at dele jobbet med den anden af vores 2 chauffører, Henning, der har 3 x 4,5 timer ugentlig. Ved ferier, sygdom m.v. afløser I hinanden efter indbyrdes aftale.
Du skal være absolut serviceminded og pålidelig i alle henseender. Alder gerne +50 eller +60 år.
Opgaver: udbringning af medicin til syge/hjemmeboende kunder, læger, tandlæger, institutioner m.v. Lejlighedsvist indkøb, ærinder, posthus, kørsel med medicinaffald og andet til genbrugsstationen samt mindre opgaver som handyman (skift af elpærer og andet forefaldende).
Ansøgning til souschef Marianne Daring Larsen, tlf. 4585 5510 eller pr. mail til virum@apoteket.dk
Lille kørekort er naturligvis en nødvendighed. Varevognen er en Citroen Berlingo fra nov. 2005 med 110 HK common rail diesel, aircondition m.v.